Fanget på tv - overvejer sag mod superliga-træner

Fodboldens Disciplinærinstans diskuterer tirsdag, om der skal åbnes sag mod Adolfo Sormani

 

Følg Superligaen

Fodboldens Disciplinærinstans under Dansk Boldspil-Union (DBU) overvejer, om der skal åbnes sag mod Vejle-træner Adolfo Sormani på baggrund af tv-billeder fra mandagens superligakamp mellem Vejle og Horsens.

Anklaget for regulær snyd - Superliga-klub afviser alt

Sormani var karantænedømt, men tv-billeder viser, at han under kampen talte ivrigt ned i en telefon fra skyboksen på tribunen, mens målmandstræner Marco Ferrari på sidelinjen lod til at få informationer i en øresnegl under en maskering.

- Vi er ved at kigge på, om der er grundlag for at åbne en sag. Vi forventer, at der er afklaring i løbet af tirsdag eller allersenest i morgen (onsdag, red.), siger Jens Hjortskov, der er formand for Fodboldens Disciplinærinstans.

Hvis I vurderer, at han har forbrudt sig mod reglerne, er der så lignende fortilfælde med sådanne sager?

- Det vil jeg ikke kommentere. Nu skal vi først finde ud af, om der skal åbnes en sag eller ej.

Hvilke mulige sanktioner kan komme i spil i sådan en slags sager?

- Det vil jeg heller ikke kommentere.

Vejle-træner har meget at lære:

Sormani blev idømt en karantænedag på selve kampdagen mandag, efter han blev udvist i en pokalkamp mod Kolding i sidste uge.

Vejle, der vandt mandagens kamp med 3-1, afviser, at Sormani foretog noget forkert under kampen.

- Vi afviser alle anklager om, at Adolfo Sormani skulle have haft kontakt til bænken. Der er tale om et scoutingsystem, siger Vejles assistenttræner Morten Bisgaard.

I reglementet om en karantæneramt træner står der følgende:

- Pågældende må på karantænedagen fra en time før kickoff, og indtil slutsignalet har lydt, ikke befinde sig tættere på holdet end på det pågældende stadioner tilskuerpladser.

- Vedkommende må således i det pågældende tidsrum hverken være til stede på spillepladsen, i omklædningsrummet eller andre steder, hvor direkte eller indirekte kontakt med holdet eller enkelte spillere kan opnås.

Bundhold i blændende sejr i lokalbrag FCK-vanvid - kampen vendte totalt på to minutter

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag