Fanområde udskudt: Rør spolerede planer

En 5000 kvadratmeter stor fan village skulle stå klar til FC Københavns tilhængere ved Parken dette forår, men fund af et fjernvarmerør under området har kostet klubben byggetilladelsen

Etableringen af FC Københavns kommende Fan Village trækker ud. Klubbens pressechef beklager processen.
Etableringen af FC Københavns kommende Fan Village trækker ud. Klubbens pressechef beklager processen.
Følg Fodbold
Følg Superligaen

Det var først planen, at FC Københavns nye store fan village skulle stå klar ved begyndelsen af 20/21-sæsonen.

Så blev åbningen af det 5000 kvadratmeter store fanområde med et ambitiøst kvalitetsudbud af mad og drikke, hangaroundområder, underholdning og meget mere skubbet til foråret 2022.

Og nu ved FC København ikke, hvornår de kan slå dørene op til det storstilede fanområde.

På grund af en fjernvarmeledning.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Artiklen fortsætter under billedet ...

FC København har p.t. ingen dato for, hvornår fanområdet vil stå klar. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
FC København har p.t. ingen dato for, hvornår fanområdet vil stå klar. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Byggetilladelse mangler

5000 FCK'ere har doneret til projektet, der i begyndelsen af 2020 blev sat i søen, da FC København og Carlsberg forlængede samarbejdet og i den forbindelse afsatte et særskilt beløb til et nyt fanmiljø.

Siden har FCK modtaget mere end 1000 ideer og forslag til området fra deres fans samt nedsat et særligt fanpanel, der sammen med Carlsberg har videreudviklet projektet.

Men udsigten til at se fanbyen realisere sig i praksis er længere, end klubben først have regnet med.

Det fortalte direktør i PSE Jacob Lauesen under FCK's fanarrangement 'Inside' i slutningen af januar. En begivenhed, som sæsonkortholdere og andre med adgang til streamet stadig kan tilgå på YouTube.

- Den her gør ondt i hele mit FCK-hjerte forstået på den måde, at vi har et projekt, som har været lang tid undervejs, blandt andet fordi vi skulle have en byggetilladelse.



- Nu viste det sig her for en lille uges tid siden, at vi ikke kommer til at få den byggetilladelse på de dele af projektet, der er, lød det fra Lauesen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fremgik ikke af tegninger

Forklaringen er fundet af et vandrør, der ikke fremgik af de tegninger, som FC København fik adgang til, da de indledte arbejdet med den kommende fan village.

- Da vi opdager røret, kan vores rådgivere fortælle os, at det betyder, at vi med sikkerhed ikke kan få en permanent byggetilladelse, forklarer FC Københavns pressechef, Jes Mortensen, i et interview med Ekstra Bladet.

- Heldigvis er projektet som nævnt tænkt mobilt og fleksibelt fra start, så derfor er det en justering af planerne, vi er ude i.

- Kunne I have gjort noget anderledes i den her proces?

- Røret var ikke på de LER-tegninger (register med ledningsoplysninger, red.), vi havde fået, men vi skal understrege, at ansvaret er vores. Det sker en gang imellem, at der er sket ændringer, der først bliver tjekket og opdateret på tegninger, når nogle vil til at bygge noget.

- Derfor er det ikke Københavns Kommunes eller andres skyld, ansvaret er vores, fortsætter Mortensen, der også beklager klubbens for optimistiske tidsramme.

- Vi kunne afgjort have lavet et bedre forarbejde og været mere konservative i vores bud på tidsrammen for processen fra starten, hvor planen var for optimistisk i forhold til timing, fortsætter Mortensen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Planen er, at fanområdet skal åbne to-fire timer før kickoff på kampdage. Foto: Lars Poulsen
Planen er, at fanområdet skal åbne to-fire timer før kickoff på kampdage. Foto: Lars Poulsen

Mindre del skal redesignes

Fundet af varmtvandsledningen betyder, at ti procent af de oprindelige planer ikke kan realiseres.

Derfor er klubben nu i gang med at redesigne de dele af fanområdet, der krævede en byggetilladelse.

- Planen har hele tiden været et mobilt setup, og det har Carlsberg også bakket op om fra start, og derfor bliver projektet lavet som aftalt med små justeringer.

- Konkret er der tale om én bar med et siddemiljø, der ikke skal bygges som en permanent installation, men være mobil i stedet.

- Omkring 90 procent af projektet er uforandret, lyder det fra pressechefen.

Vil ikke sætte en ny dato

Hvornår FC Københavns fans ventes at kunne sætte deres fødder i den nye fan village, vil Jes Mortensen på stående fod ikke spå om.

- Vi vil ikke sætte ny deadline på, før vi er 100 procent afklaret og kender leveringstider på alle elementer og så videre.

- Vi er selvfølgelig alle ærgerlige over, at tidsplanen er skredet, men ambitionerne og målsætningen med projektet er ikke forandret, og det kommer vi i mål med.

- Når det er sagt, så var processen ikke den rigtige fra start. Der blev sat deadlines og givet løfter for tidligt i forhold til kompleksiteten.

- Sådan kommer vi ikke til at arbejde fremover, slår Jes Mortensen fast.

Pressechefen garanterer samtidig, at FC København påtager sig de omkostninger, som ændringerne af designet har medført.

- Der er ingen af pengene fra Carlsberg eller donationerne, der er blevet eller bliver brugt i forhold til de ekstra omkostninger, der er fulgt med. Dem afholder FCK.

- Vi kommer fortsat til at etablere en fed fanzone, og de penge, der er doneret til projektet, kommer til at gå til projektet.

FC København åbner foråret på hjemmebane mod OB 20. februar. Foto: Polfoto/Jens Dresling
FC København åbner foråret på hjemmebane mod OB 20. februar. Foto: Polfoto/Jens Dresling

Agenterne: Alle afsnit ude nu

Har du Ekstra Bladets fodboldpodcast 'Agenterne' til gode? Alle ni afsnit er nu ude og kan findes i din fortrukne podcastplatform.

Hør blandt andet om Karsten Aabrinks morgen i 2002, da han blev ringet op af Stig Tøfting, der var røget en tur i detentionen.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner selvskade for regeringen og Danmark

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind