Fart i reservehjul

Lyngby og Sønderjyske holdt gejsten oppe trods 18 nye i startopstillingerne og en kamp uden betydning

Gejsten fejlede ikke noget trods kampens manglende betydning. Her er Mads Albæk og Jesper Chritjansen i nærkamp. Foto: Lars Poulsen
Gejsten fejlede ikke noget trods kampens manglende betydning. Her er Mads Albæk og Jesper Chritjansen i nærkamp. Foto: Lars Poulsen

Det var kampen uden betydning, der alligevel fik tænding og holdt fart på lutter reservehjul, da Lyngby og SønderjyskE spillede 1-1..

Glen Riddersholm og Christian Nielsen havde hver især skiftet ni mand ud i startopstillingen i forhold til seneste kamp, og det var måske en udmærket måde at sætte gejst i startelverne på.

SønderjyskE lagde stærkt ud, men så blev der pludselig fløjtet for straffespark i den anden ende, hvor Joao Pereira kom for sent. Emil Nielsen fik en kærkommen mulighed for at sætte et lille indskud ind på målkontoen men typisk for hans - og på det seneste også Lyngbys – sæson sendte han en blodfattig afslutning afsted fra ellevemeterpletten, som Nikola Mirkovic let tog sig af.

Typisk for sin egen og for Lyngbys 2020 brænder Emil Nielsen et straffespark. Foto: Lars Poulsen
Typisk for sin egen og for Lyngbys 2020 brænder Emil Nielsen et straffespark. Foto: Lars Poulsen

Kort efter sendte gæsternes veloplagte Emil Frederiksen et varselsskud på stolpen, og midtvejs i halvlegen fik sønderjyderne så trukket marginalerne over på deres side på en hjørnesparkskombination, hvor Peter Buch Christiansen i luften blev serviceret af Christian ’Gekko’ Jakobsen.

Artiklen fortsætter under billedgalleriet:

Billedgalleri

1 af 11  Foto: Lars Poulsen
2 af 11  Foto: Lars Poulsen
3 af 11  Foto: Lars Poulsen
4 af 11  Foto: Lars Poulsen
5 af 11  Foto: Lars Poulsen
6 af 11  Foto: Lars Poulsen
7 af 11  Foto: Lars Poulsen
8 af 11  Foto: Lars Poulsen
9 af 11  Foto: Lars Poulsen
10 af 11  Foto: Lars Poulsen
11 af 11  Foto: Lars Poulsen
 

Pauseskærmen viste derfor et øjebliksbillede af tingenes tilstand, og i Lyngby-lejren forsøgte man sig med en tredobbelt udskiftning.

Det gav endelig lidt medvind, for otte minutter senere kunne Magnus Warming efter en fin omstilling nærmest kure klatten i kassen og udligne.

En anden indskifter, Kasper Jørgensen, fik lidt senere sit skud blokeret og i samme moment fik gæsternes forsvar afvist Ertugrul Teksens forsøg.

Sidstnævnte gav sammen med det 17-årige forsvarstalent, Filip Panjeskovic, et fingerpeg om, at nye er på vej til en stor fremtid i Lyngby.

Lige nu er det bare tvivlsomt, hvilken række, de to kommer til at udfolde sig i.  

Også SønderjyskE havde taget en lille håndfuld helt unge fremtidsfolk med sig, og Arman Taranis fik debut med en halv time på banen.

Se også: Jubler over million-sejr!

Se også: Det spildte hattrick

2 kommentarer
Vis kommentarer