Farvel til spillerfirma: Her er FCMs nye millionsponsor

FCM og Wunderelf har ophævet kontrakten der løb fire år mere, og nu rykker en af giganterne ind hos mestrene

FCM-spillerne fejrede guldet med Wunderelf-tøj. Nu skal det udskiftes (Foto: Lars Poulsen)
FCM-spillerne fejrede guldet med Wunderelf-tøj. Nu skal det udskiftes (Foto: Lars Poulsen)

De nykårede danske mestre FC Midtjylland meddelte torsdag morgen, at man bryder med tøjsponsor Wunderelf, der har klædt Ulvene på siden 2012.

Parterne går hvert til sit, selv om man dengang lavede en syv-årig aftale, der først udløber i 2019.

Wunderelf ejes af tidligere FCM-spiller Kolja Afriyie, og har blandt andet også anfører Kristian Bach Baks kone Diana i ejerkredsen.

Se også: Ejes af fodboldprofiler: FCM's tøjsponsor taber millioner

Derudover er Esbjerg-spiller Jerry Lucena og tidligere Silkeborg-spiller Simon A. Pedersen en del af ejerkredsen.

Men nu er det slut med Wunderelf og FCM. Inden for kort tid kan FC Midtjylland præsentere en ny millionaftale med en ny sponsor.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er det sportstøj-giganten Nike, der fremover skal levere tøj og være en stor del af FCMs sponsor setup.

TV: Brøndby knækkede FCMs vilde hjemmebanestime i denne sæson i medrivende kamp

Den store rival Adidas var også inde i billedet, men det tyder på, at Nike har lagt det bedste bud og en god plan for et fremtidigt samarbejde.

FCMs akademi spiller blandt andet på Wunderelf Arena på træningsanlægget i Ikast, men det er usikkert, om det også er med i den nye sponsoraftale.

Landstræner Morten Olsen er i krig med klubberne, der ikke vil frigive landsholdsspillerne, så han kan bruge dem mandag mod Montenegro. (Foto: Lars Poulsen) Landsholdsfodbold - 1. jun. 2015 - kl. 19:59 Drama i kulisserne: Klubberne i krig med landstræneren

Nike og FCM får travlt de kommende uger, for allerede i begyndelsen af juli skal FC Midtjylland i aktion i Champions League-kvalifikationen i det nye tøj.

Ekstra Bladet kunne i april fortælle om store økonomiske vanskeligheder i sportstøj-firmaet Wunderelf.

Selskabet havde en negativ egenkapital på 3,5 mio. kr. og en gældspost på 5,2 mio. kr. I det seneste årsregnskab havde de eksterne revisorer i en påtegning taget forbehold for, om firmaet overhovedet kunne overleve.

Se også: Revisor om FCM-sponsor: Alarmerende regnskab

Hvert år lagde Wunderelf 800.000 til FCM i sponsoraftalen, samtidig med de leverede alt tøj til klubben. Desuden havde man også indføjet en såkaldt mesterskabsbonus med Wunderelf, men det er sandsynligt, at man bliver enige om en løsning på den bonus.

Der er ingen tvivl om, at Nike har musklerne til at lægge væsentligt flere penge i FCM, samtidig med at klubbens sponsorværdi er øget betragteligt med mesterskab og kommende europæiske kampe.

Wunderelfs direktør Kolja Afriyie siger, at forretningen fremadrettet skal fokuseres på mindre klubber.

- Vi er enige om at stoppe samarbejdet på et tidspunkt, hvor vi sammen har nået toppen af dansk fodbold, men hvor FCM sportsligt og forretningsmæssigt tager nye skridt.
Det giver os mulighed for at koncentrere os om Wunderelfs primære forretningsområde, nemlig salget til mindre klubber, hvor vi skal fortsætte vores vækst, siger den tidligere FCM-back i en pressemeddelelse.

23 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere