FC København detaljer fra stor angriber

Den senegalesiske angriber Khouma Babacar er meget tæt på at blive FC Københavns første vinterindkøb

Babacar, som han bare kaldes, i aktion for sin tidligere klub Fiorentina. Foto: Fabrizio Giovannozzi
Babacar, som han bare kaldes, i aktion for sin tidligere klub Fiorentina. Foto: Fabrizio Giovannozzi
Følg Fodbold
Følg Superligaen

Det har været et stykke tid undervejs, men nu skulle FC Københavns første markante januar-transfer være mere end tæt på.

Den senegalesiske angriber Khouma Babacar er ifølge Ekstra Bladets oplysninger meget tæt på et skifte til den danske hovedstad. 

Rammerne for en aftale mellem FC København og den 185 cm store spillers italienske klub, Sassuolo, er faldet på plads i løbet af de seneste timer, og nu mangler de sidste detaljer og det klassiske lægetjek.

FC København har tidligere haft sit hyr med at hente spillere fra italienske klubber, og erindringerne fra en knudret handel med Genoa om Lukas Lerager gør, at man stadig afventer en underskrift på papiret, før der kan åndes lettet op i klubben.

Interesserede mange steder
Torsdag aften skrev den italienske transferjournalist Alfredo Pedulla, at FC København jagtede Khouma Babacar, og nu er den jagt altså nået til et punkt, hvor det anses for meget sandsynligt at ende i en aftale. 

Khouma Babacar er 28 år og har det seneste halvandet år været udlejet til tyrkiske Alanyaspor, inden han denne vinter vendte tilbage til Sassuolo. Men det skulle kun være for en kort stund.

Babacar har ifølge Ekstra Bladets oplysninger haft interesse fra klubber fra alt fra Kina over Mellemøsten til Italien, men alt tyder nu på, at han lander i FC København. Det kræver, at de sidste detaljer falder i hak som forventet.

Den 28-årige angriber har et cv med blandt andet Fiorentina blandt sine arbejdsgivere, og den store angriber har da også været en tur rund i den klassiske italienske lejemølle med ophold i blandt andet Padova, Modena og Lecce.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+