FC Midtjylland køber bulgarsk stortalent

FC Midtjylland har hentet den 19-årige bulgarer Bozhidar Kraev og udstyret ham med en femårig aftale

Det 19-årige, bulgarske stortalent Bozhidar Kraev er ny spiller i FC Midtjylland. Foto: FC Midtjylland.
Det 19-årige, bulgarske stortalent Bozhidar Kraev er ny spiller i FC Midtjylland. Foto: FC Midtjylland.

Et af de helt store talenter i bulgarsk fodbold skal fremover spille i Danmark.

Således har FC Midtjylland netop bekræftet, at klubben har hentet det bulgarske stortalent Bozhidar Kraev på en femårig aftale, og dermed fortsætter Jess Thorups mandskab med at forstærke holdet, efter klubben allerede har hentet Zsolt Korschmar, den ungarske forsvarsspiller, samt Alexander Sørloth, den norske angriber.

Den offensive midtbanespiller, 19 år, kan spille på begge kanter og bag angriberen. Han er ikke nogen stor assistmager, men skal i stedet ses som en spiller, der tilfører mål til holdet. Han er hentet i den bulgarske klub Levski Sofia, der ifølge Transfermarkt scorer 3,5 millioner kroner på midtbanespilleren.

Kraev kommer fra en god sæson i den bedste bulgarske række, hvor han i 35 ligakampe scorede 11 gange, og statmæssigt minder han meget om Mikkel Duelund, der aktuelt er en del af det danske U21-landshold, der er med ved U21-EM. Kun en enkelt assist står han noteret for.

- Jeg er en teknisk spiller, der laver chancer. Jeg vil gerne lave assists og score mål, og jeg leverer et stærkt løbearbejde. Jeg forventer at vise, hvad jeg kan udføre, og at jeg får succes her i FC Midtjylland, siger Bozhidar Kraev i en pressemeddelelse.

Om han så også er en afløser for Mikkel Duelund denne sommer, skal blive interessant at se, for den unge danske midtbanespiller har haft en fremragende sæson og kan meget vel være en spiller, som større klubber gerne vil slå kløerne i.

Foto: PR foto.
Foto: PR foto.

Et stort talent
samarbejdet med den nye bulgarer har midtjyderne store forventninger til. Det fortæller sportsdirektør Claus Steinlein.

-Det er et stort ungt talent, der er kommet på det bulgarske landshold allerede i en alder af 19 år, og han har spillet mange kampe i ligaen dernede. Han kan dække alle de offensive pladser, så det er en spiller, vi forventer os rigtig meget af, siger han.

Kraev har fået en femårig aftale med FC Midtjylland, og selv om forventningerne er store, skal han ikke indfri dem lige med det samme. Vi skal formentlig vente med at se ham udfolde sit talent til fulde.

-Derfor er det jo en spiller, som fohåbentligt får nogle indhop her i den første tid og kan vende sig til det danske spil og den danske kultur, og så skal vi forhåbentligt se ham blomstre om et halvt til et helt år, siger Claus Steinlein.

Den 19-årige bulgarer har noteret sig, at der er en del unge spillere i FC Midtjylland-truppen, men det glæder ham samtidig, at der er også er nogle rutinerede af slagsen, som han kan læne sig opad.

-Jeg ved, at det er en ung klub, som benytter sig af unge spillere. Der er en god kombination mellem unge og rutinerede spillere. Det er vigtigt for mig, så jeg kan udvikle mig som spiller og lære fra de ældre, siger Bazhodar Kraev.

Arek Onyszko erkender, at mange af sine handlinger i fortiden har været direkte ondskabsfulde. I dag fortryder den tidligere Superliga-profil sin hårde og kompromisløse facon. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Arek Onyszko: Jeg har været et ondt menneske

Se også: Brøndby jagter Superliga-profil: Det siger han om muligheden

Se også: Superliga-nedrykker svinger øksen: Nu er træneren fyret

Se også: Okore holder AaB-dør på klem

4 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere