18-årigt FCK-talent fik genvalg: Jeg har grebet chancen

Victor Kristiansen startede for anden uge i træk på venstre back for FC København mod FC Midtjylland

Highlights: Intenst men chancefattigt opgør mellem FCK og FCM endte med remis

Mens Pierre Bengtsson er sendt på leje i Vejle, og Bryan Oviedo varmer bænken, har 18-årige Victor Kristiansen på det seneste vist sig frem på FC Københavns venstre back.

Søndag var han for anden uge i træk med i startopstillingen, da FCK spillede 0-0 mod FC Midtjylland i Superligaen.

Han føler, at han har gjort sit til at overbevise cheftræner Jess Thorup.

- Konkurrencen er altid tæt i FCK. Nu har jeg gjort det godt og grebet chancen, og jeg er super taknemmelig for, at de tror på mig.

- Jeg har været i klubben i rigtig mange år efterhånden og vil bare give så meget tilbage til den her fantastiske klub, siger han.

Victor Kristiansen (til venstre) - her i duel med FC Midtjyllands Gustav Isaksen - har spillet seks kampe for FC Københavns førstehold. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Victor Kristiansen (til venstre) - her i duel med FC Midtjyllands Gustav Isaksen - har spillet seks kampe for FC Københavns førstehold. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
 

Med til historien hører, at Nicolai Boilesen ikke var tilgængelig til forrige rundes opgør mod Brøndby.

Da Boilesen blev klar, røg Mathias 'Zanka' Jørgensen i karantæne, og Boilesen blev flyttet ind i midterforsvaret mod FC Midtjylland.

Victor Kristiansen ved ikke helt, hvor han står i forhold til konkurrenterne.

- Men man ved aldrig i fodbold. Lige pludselig kan man være ude på bænken, og lige pludselig kan man være ude at spille. Det kan man vist godt sætte en tyk streg under efter de seneste to uger, siger han.

Inde på banen forsøger han bare at suge til sig fra de mere rutinerede spillere.

- Når man går fra at være en af de bedste på U19-holdet og en af dem, der skal tage lederrollen der, til at komme herop, skal man lige have lidt hjælp til at falde ind i rollen. Det er super fedt, at der er folk, der hjælper en. Både ude fra sidelinjen og inde på banen, siger han.

Victor Kristiansen har fået kampe for U16-, U17- og U18-landsholdet. Samlet er det blevet til 16 ungdomslandskampe for Danmark.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær