Afskriv ham aldrig: - Et helt specielt øjeblik for mig

- Det her er et specielt øjeblik for mig på en særlig dag, siger Kamil Wilczek om sin hovedrolle mod sin tidligere klub

Der var glæde i FCK-lejren over triumfen mod Brøndby. Foto: Lars Poulsen.
Der var glæde i FCK-lejren over triumfen mod Brøndby. Foto: Lars Poulsen.

I fire år var Kamil Wilczek helten på Vestegnen.

Ham de hyldede og tilbad, fordi han ofte reddede dem.

Han blev nærmest en klublegende, fordi han blev klubbens mest scorende i Superligaen nogensinde. 71 mål scorede han for Brøndby.

I dag er han nok den mest hadede spiller, der har optrådt for Brøndby.

Søndag bidrog han i stor stil til at spille Brøndby et godt stykke ud af mesterskabskampen med sine to scoringer for FCK og et brændt straffespark, som dog førte til scoring, fordi Mohamed Daramy fulgte op.

Kamil Wilczek er genopstået efter en længere periode i frostboksen.

Alle ved, at den 33-årige polak kan score mål. Jess Thorup har tilsyneladende bare været meget længe om at finde ud af det.

For Wilczek var ikke Thorups favoritspiller, da han ankom til klubben i starten af november.

Kamil Wilczek spillede en hovedrolle med to scoringer og et straffespark, der førte til det tredje mål. Nu er han tilbage i varmen hos FCK. Foto: Lars Poulsen.
Kamil Wilczek spillede en hovedrolle med to scoringer og et straffespark, der førte til det tredje mål. Nu er han tilbage i varmen hos FCK. Foto: Lars Poulsen.

Det var først i mesterskabsspillets første kamp mod Randers, cheftræneren viste ham tillid. Og det kvitterede han for med en scoring.

Siden fulgte han altså op mod Brøndby, som han sendte et godt stykke ud i guld-mørket med sine to træffere. Tre mål i to kampe fortæller alt om det målinstinkt Kamil Wilczek har.

- Det her er et specielt øjeblik for mig på en særlig dag. Jeg er utrolig glad for, jeg kan hjælpe holdet til sejren, siger Kamil Wilczek.

Faktisk har Kamil Wilczek scoret i alle tre indbyrdes opgør mod Brøndby i sæsonen. Dog blev scoringen for en måned siden ikke godkendt, da Jonas Wind havde haft hånd på bolden.

Situationen, der førte til straffespark til FC København. Foto: Lars Poulsen.
Situationen, der førte til straffespark til FC København. Foto: Lars Poulsen.

Tingene sker hurtigt
Ingen tør tænke, hvordan det havde forløbet, hvis der havde siddet 25.000 på Brøndby Stadion med Kamil Wilczek i en hovedrolle for Brøndbys værste rivaler.

Nu var der ingen fans på stadion, så Wilczek kunne nyde sine mål og glæde sig over den fine form.

- I fodbold sker tingene meget hurtigt. Når du er ude af holdet, skal du gøre alt, hvad du kan for at blive klar, når chancen kommer, siger Kamil Wilczek, der understreger, han ikke læser noget som helst om hvad der skrives om ham i danske medier.

For Jess Thorup var sejren en lettelse og en særlig glæde, fordi det var hans første i et opgør for FCK mod Brøndby.

- Jeg er utrolig glad på Kamils vegne. Mål giver selvtillid. Han er med til at give os flere strenge at spille på, siger Jess Thorup, der ikke ønsker at tale om, hvorfor Wilczek sad ude i hans to første måneder i klubben.

- Jeg ønsker ikke at se tilbage, men kun se fremad. Kamil har vist, han er en meget dygtig afslutter, fastslår Jess Thorup.

Carlos Zeca hylder Kamil Wilczek efter et af polakkens to mål mod Brøndby. Foto: Lars Poulsen.
Carlos Zeca hylder Kamil Wilczek efter et af polakkens to mål mod Brøndby. Foto: Lars Poulsen.
 

 

Vi kan nå guldet
Nicolai Boilesen, der leverede en solid indsats i det centrale forsvar, er af den overbevisning, at FCK stadig er med i guldkampen, selv om afstanden til FC Midtjylland er otte point og en dårligere målscore.

- Guldet, det kan vi godt nå. Vi har ikke råd til særlig mange fejlskud på vejen.

- Men vi skal møde FCM to gange. Vi skal gå efter det højst opnåelige, siger Nicolai Boilesen

Jess Thorup taler ikke om guldambitioner, selv om hans nye sportsdirektør Peter Christiansen har sagt, kun førstepladser tæller i FCK.

- Vi slog en streg i sandet før mesterskabsspillet. Alle havde afskrevet os, men nu har vi fået de første seks point. Der er stadig 24 at spille om. Vi har kun fokus på vores præstationer, pointerer Jess Thorup.

Groteske scener: - En skandale!

Efter kæmpe drama: Wilczek ond ved Brøndby

Det er fuldstændig hat og briller

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.