Aldrig set før: Indkalder til verdenspremiere

Når FC København søndag brager sammen med Randers FC i Superligaen, bliver det med et helt særligt initiativ

Godt nok tager FCK alternative metoder i brug, men de kæmper stadig med næb og kløer for at få deres fans tilbage på tribunerne. Video: Discovery Networks Danmark.

Superligaklubberne må tænkte kreativt, mens de hungrende fodboldfans fortsat må sidde hjemme i stuerne og se fodbold.

Det har FC København nu også benyttet sig af, og derfor har klubben lanceret et helt nyt tiltag, som aldrig er set før i Danmark.

Den danske storklub indkalder nemlig til 'verdenspremiere' til opgøret mod Randers FC. Her vil spillernes navne blive råbt op ud over de københavnske tage. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

'I kan jo desværre ikke være herinde og hjælpe stadionspeaker Thomas Høg Henriksen med at råbe spillernes navne op, som vi plejer. Det er normalt en fast del af kampdage i København, og derfor skal vi selvfølgelig også råbe spillernes navne op på søndag – bare på en ny måde,' skriver FCK og tilføjer:

'Derfor har vi valgt at sende Thomas Høg op på taget af Telia Parken, hvorfra han vil råbe startopstillingen op ud over byens tage,' skriver sidste års danske mestre.

Spillernes navne vil blive nævnt i højtalerne 16.55 umiddelbart før kampstart 17.00 i Parken.

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Streames på Facebook
Og måske tænker du, at hele København næppe vil kunne høre 'verdenspremieren' med spillernes opråb.

De danske mestre har dog alligevel tænkt sig at involvere så mange som muligt. Derfor vil hele lejligheden blive livestreamet på klubbens Facebook-side, så hele Danmark kan se med.

I forvejen har andre Superligaklubber lavet alternative og ikke mindst kreative løsninger i et forsøg på at lade fansene tage del i begivenhederne, selvom de ikke kan heppe på spillerne inde på stadion.

Blandt andet gik AGF verden rundt, da de lancerede en virtuel tribune under deres kampe mod Randers og OB. Her kunne spillerne kigge ud på tribunen og se deres fans hjemme i stuerne via storskærme på den digitale platform Zoom.

Se også: Hyldet verden over: Nu gentager AGF succesen

Ligeledes afholdt FC Midtjylland et drive-in arrangement ude foran deres stadion, hvor op mod 2000 bilister havde mulighed for at fylde bilen og opleve deres helte på tætteste hold, selvom de ikke kunne være inde på selve stadion.

Samtlige kampe i 26. spillerunde af Superligaen afvikles søndag 17.00.

FCK brød corona-reglerne, da Viktor Fischer og Jonas Wind sad på tribunen mandag i Lyngby. Det var ikke tilladt efter de daværende protokoller fra Divisionsforeningen. Foto: Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix. Sport og Spil Dokument afslører: FCK i stor corona-bommert

Sport og Spil Ekspertens råd: Her er klubben, du skal satse på

Se også: FCK vil gøre plads til 10.500

Se også: 500? For fedtet, Mette!

95 kommentarer
Vis kommentarer