- Alt, hvad vi ellers sagde derfra, lød dumt

William Kvist dukkede op med en kop i hånden under flere interviews i 2020, hvilket blev meget omtalt. Hovedpersonen fortæller om betydningen efterfølgende

William Kvist stiller op til interview med kop i hånden. Tilbage i december talte han om FCK's tur til Dubai, inden den blev aflyst. Video: Tariq Mikkel Khan/redigering: Mikkel Cramon

Dem, der følger Superligaen tæt, husker formentlig, at William Kvist dukkede op i Parken med en kop kaffe i hånden og en kommentar til TV3 Sports reporter i et interview.

- Har du ikke set fodbold i 2020, eller hva'?

Senere havde han igen en kop i hånden, da Ekstra Bladet talte med FCK's sportslige leder på klubbens træningsanlæg.

I TV3 Sport-programmet 'Offside' bliver Kvist spurgt ind til det første interview i Parken.

- Det er klart, at sådan et interview, som er det første efterfølgende, var bare rigtig vigtigt, så det er rigtig ærgerligt, at det bliver sat i sådan et lys, og der står en kommentator, og tænker, at det er for dumt og for dårligt, siger William Kvist.

- Det er bare kaffe. Der er ikke noget farligt i det, siger William Kvist i 'Offside'. Foto: Tariq Mikkel Khan
- Det er bare kaffe. Der er ikke noget farligt i det, siger William Kvist i 'Offside'. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

FCK-bossen fortæller, at interviewet fik betydning efterfølgende.

- Så alt, hvad vi ellers sagde derfra, lød jo dumt og var sat i et lys den vej igennem, og det er klart, at havde man nailet det første interview, selvom det nok aldrig var noget, hvor alle bare tænker 'hold kæft mand, det var bare det helt rigtige', bare fordi man lavede et lille interview på det der, men det er klart, så havde nogle af tingene måske gået lidt mere smooth, kan man sige.

- Det gjorde det ikke. Vi lever stadigvæk, siger Kvist.

William og FC København skal have ny formand. Det kan du læse mere om her:
Bo Rygaard stopper som formand i FC København

Lars Seier: Her er den nye formand

Du kan læse meget mere om de danske Superliga-lønninger her: