Carsten V.: Rigtig måde at rejse sig på

Carsten V. Jensen mener, at FCK i denne sæson har rejst sig på imponerende vis efter skuffelsen sidste år.

Mesterskabet fejres med øl i den rette størrelse. (Foto: Lars Poulsen)
Mesterskabet fejres med øl i den rette størrelse. (Foto: Lars Poulsen)

FC Københavns nykårede mestre fik i denne sæson rejst sig på perfekt vis, efter at holdet i sidste sæson måtte se FC Nordsjælland vinde DM-titlen.

Sportsdirektør Carsten V. Jensen mener, at det fortæller noget om mentaliteten i FCK.

- Vi er superglade. 10 mesterskaber på 21 år. Seks ud af de sidste otte. Det er en rar følelse, og det viser, at vi gør noget rigtigt, siger Carsten V. Jensen efter 0-0-kampen på Brøndby Stadion.

Se også: Her er FCK's medalje-meritter

- Selv en klub som FCK kan ikke vinde hvert eneste år, men det her er den eneste måde at svare tilbage på, når man er FCK. Nemlig at vinde næste gang, muligheden er der, og det er rigtig godt arbejde, siger sportsdirektøren, der alt for tydeligt husker skuffelsen i 2012.

Se også: I rivalernes hule: FCK er mestre

Dengang var Carsten V. Jensen selv cheftræner i foråret, hvor det med en slutspurt lykkedes FC Nordsjælland at indhente et stort forspring på FCK.

- Det var utroligt skuffende og hårdt at ende op med at tabe titlen sidste år, men dette her viser, hvad vi er for en klub, fastslår han.

Se også: FCK-direktør: VORES pokal er kommet hjem!

FC København skal i næste sæson ud at spille i Champions League, hvor holdet er sikker på en plads i gruppespillet.

</p>

1 af 7 Foto: Lars Poulsen
2 af 7 Foto: Lars Poulsen
3 af 7 Foto: Lars Poulsen
4 af 7 Foto: Lars Poulsen
5 af 7 Foto: Lars Poulsen
6 af 7 Foto: Lars Poulsen
7 af 7 Mesterskabet fejres med øl i den rette størrelse. (Foto: Lars Poulsen)
0 kommentarer
Vis kommentarer