DBU: FCK-afgørelsen er på vej

DBU's Appeludvalg nærmer sig en afgørelse på FC Københavns anke omkring bøden på 100.000 kr. for tilskuerballade i pokalkampen mod Brøndby

(Foto: Lars Krabbe)
(Foto: Lars Krabbe)

DBU's ankeudvalg stadfæstede tirsdag den straf, som Disciplinærudvalget tildelte Brøndby i forbindelse med de massive tilskueruroligheder efter pokalkampen mellem Brøndby og FC København i efteråret.

Brøndby blev tildelt en bøde på 150.000 kroner og blev frataget retten til at lukke tilskuere ind i sæsonens to første hjemmekampe. Det betyder, at Brøndby Stadion vil være tomt, når Randers i Superligaens forårspremiere 3. marts og igen i pokalsemifinalen mod EfB 13. marts.

FC København blev i forbindelse med tilskuerurolighederne også idømt en bøde, der blev sat til 100.000 kroner. Som Brøndby ankede FC København også dommen, men DBU's ankeudvalg er endnu ikke klar med en stadfæstelse eller ændring af dommen.

Se også:

Brøndby - 19. feb. 2013 - kl. 14:35 Surt Brøndby-show: DBU afviser tilskuer-anke

- De to sager er behandlet særskilt, men vi forventer, at vi er klar med en afgørelse i løbet af ganske få dage, siger DBU's advokat Thomas Jønsson til tipsbladet.dk.

- Det har været vigtigst at få behandlet Brøndbys anke først, da det omhandler en straf omkring retten til tilskuere, så derfor har den sag haft højest prioritet.

FC København blev idømt bøden på grund af fansenes deltagelse i urolighederne, selv om det i dommen blev slået fast, at det var Brøndbys fans, der startede balladen og provokerede de gæstende fans på Brøndby Stadion.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere