Jacobs: Diouf får en fair chance

Pape Pate Diouf er tilbage i FCK, hvor han vil få en fair chance for at spille sig på holdet, lover træner Ariël Jacobs

Tilbage i FCK (Foto: Gregers Tycho)
Tilbage i FCK (Foto: Gregers Tycho)

FC København betalte Molde 18 millioner kroner for Pape Pate Diouf i 2011, men offensivspilleren har haft svært ved at leve op til de forventninger, transfersummen har bygget op.

Efter en skuffende debutsæson hos Løverne blev Diouf derfor udlejet til Molde i efteråret 2012, men nu er han igen tilbage i FCK.

Diouf spillede en halvleg forleden, da FCK mødte Rosenborg i en af de sidste testkampe inden forårspremieren, og træner Ariël Jacobs er også umiddelbart indstillet på at give senegaleseren en ny chance for at spille sig tilbage på holdet i FCK.

- Selvfølgelig. Han er en del af holdet, indtil han ikke er det længere. Han træner og gør sit bedste. Det ville være unfair, hvis jeg sagde, at jeg ville give ham maksimal spilletid, for det kan jeg ikke love nogen. Sådan er det for mange spillere.

Se også:

Se også: Sådan handlede de danske klubber

- Så lige nu arbejder Pape på at komme i form, og det gør en spiller som Daniel Jensen også, for han manglede også træning, da vi startede op. I forhold til Diouf er det bare sådan, at han siden vores start på 2013 har trænet med, og han får en fair chance for at spille sig på, siger Ariël Jacobs til tipsbladet.dk.

Træner Jacobs og FCK møder OB i den første kamp i Superligaens forår, og belgieren arbejder hele tiden med øjeblikkelige startopstillinger. Således har han allerede et godt indtryk af, hvilke spillere der står stærkest i forhold til den kamp.

- Lige nu har jeg et billede af, hvordan midtbane-konstellationen til den første kamp mod OB skal være, ja. Jeg har en idé om, hvordan holdet skal se ud, men der er altid noget at kæmpe for for spillerne. Om to uger kan situationen være anderledes. Der kan være skader og spillere i formdyk, så det handler om at holde sig klar, siger han.

- Vi har stadig to uger og et par træningskampe, inden sæson starter igen. Vores hovedfokus er, at alle skal kunne spille 90 minutter, og så er der selvfølgelig nogle detaljer, der skal finpudses, slutter træneren.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere