Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

FCK-spiller udtaget til OL

FC Københavns stjerneangriber Dame N'Doye skal repræsentere Senegal i den olympiske fodboldturnering

Dame N'Doye kan snart drage til OL. (Polfoto/Jens Dresling)
Dame N'Doye kan snart drage til OL. (Polfoto/Jens Dresling)

Dame N'Doye rygtes på vej væk fra FC København, og han er ikke populær hos klubbens nye træner, Ariël Jacobs, som har smidt ham på bænken, fordi han ikke er fokuseret nok.

Læs også:

Se også: FCK-træner træt af N'Doye

Den senegalesiske angriber har da også sit at tænke på. Udover at han angiveligt forhandler om et skifte til West Ham, så kan han nu glæde sig til at deltage i OL i London, hvor han skal repræsentere sit land i fodboldturneringen.

Spillere i turneringen må maksimalt være 23 år gamle, men hvert land må stille med tre spillere over aldersgrænsen, og dermed er der blevet fundet plads til den 27-årige FCK-stjerne.

Klausulen har også givet plads til 38-årige Ryan Giggs og 32-årige Craig Bellamy i den engelske trup, hvor man har valgt at se bort fra David Beckham, der ellers offentligt havde håbet på en sidste landsholdsoptræden.

Læs også:

Se også: Uruguay stiller med giftigt OL-angreb

Af de 16 deltagende nationer finder man de mest genkendelige navne i Brasilien, Spanien og Uruguays trupper.

Brasilien medbringer bl.a. Hulk, Neymar, Pato og Thiago Silva, Spanien har givet plads til bl.a. Juan Mata, Cristian Tello og Jordi Alba - og hos Uruguay er Liverpool-stjernen Luis Suarez på plads.

Se alle de deltagende landes trupper her.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen