Grindheim hånet i parken

Christian Grindheim blev hånet af tilskuerne, da han mod SønderjyskE spillede en af sine dårligste kampe for FCK

Selv om FCK vandt, havde Christian Grindheim ikke meget at glæde sig over. Hans spil fungerede ikke, og der lød hånlige tilråb fra tribunerne. (Foto: Lars Poulsen)
Selv om FCK vandt, havde Christian Grindheim ikke meget at glæde sig over. Hans spil fungerede ikke, og der lød hånlige tilråb fra tribunerne. (Foto: Lars Poulsen)

Se godt på dette billede.

Her ser I en mand, der netop har vundet en fodboldkamp. Man skulle ikke tro det, men den er god nok.

Billedet er nemlig taget i sekunderne efter, at dommeren har fløjtet pokalsemifinalen mellem FC København og SønderjyskE af. Resultat: 1-0.

– Jeg spiller en rigtig dårlig kamp og er så skuffet over min egen indsats, at jeg har svært ved at være glad, selvom vi har vundet 1-0. Vi gav dem alt for meget tid og plads, og det virkede, som om vi efter den hurtige scoring tænkte, at nu kom det hele af sig selv, siger Christian Grindheim til Ekstra Bladet.

Se også: Tam FCK-indsats nok til sejr

Han er først ude fra omklædningsrummet en time efter sidste dommerfløjt. Manden, der blev hentet ind som William Kvist-afløser, mangler stadig at vise hvorfor. På langsiden blev hans mange fejlafleveringer responderet med hånlig latter og negative tilråb.

Og så endda samme dag, som Christian Poulsen har annonceret sin lyst til at vende tilbage til FC København, når kontrakten med franske Evian udløber til sommer.

Læs også:
Se også: Christian Poulsen: FCK er en mulighed

Returkampen bliver spillet om en uge i Haderslev, og skal FC København sikre sig en plads i finalen, skal der leveres en noget bedre indsats.

– Det er der ingen tvivl om. 1-0 er et okay udgangspunkt, men der skal helt andre takter til, hvis vi skal spille os i finalen, for det var bestemt ikke fortjent, at vi vandt denne kamp, sagde Christian Grindheim med et lidt større smil end det, han leverede lige efter slutfløjtet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere