Christian Poulsen: FCK er en mulighed

FC København er en af de muligheder, Christian Poulsen har til sommer

Christian Poulsen åbner igen døren for en fremtid i FCK. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Christian Poulsen åbner igen døren for en fremtid i FCK. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

FC Københavns midtbane har ikke fungeret optimalt i denne sæson. Først Roland Nilsson og nu Carsten V. Jensen har forsøgt sig med flere konstellationer med varierende held, men nu kan en gammel kending være på vej tilbage til klubben.

Christian Poulsen går nemlig i disse uger og overvejer, hvad fremtiden skal bringe. Til sommer udløber kontrakten med Evian, og måske er det tid til at vende tilbage til Danmark.

- Der er tre scenarier til sommer. Jeg kan blive i Evian, der kan ske noget uventet, eller jeg kan vende hjem til Danmark. Jeg føler, FCK er min klub i Superligaen, men på den anden side kan jeg ikke afvise andre ting, siger Christian Poulsen til BT.

Han fik en fantastisk start på karrieren fra 2000 til 2002 i FC København, hvor han afløste Ståle Solbakken som midtbanestyrmand. Derefter gik turen over Schalke 04, Sevilla, Juventus og Liverpool, før Evian inden denne sæson hentede danskeren til klubben.

Se også: Christian Poulsen: Jeg toppede i Sevilla

I FCK er man - uden at love noget - tilsyneladende klar til at tage imod Poulsen, hvis han vælger hjemturen.

- Vi vil selvfølgelig følge Christians gøren og laden. En dansk landsholdsspiller, som overvejer sin fremtid, er selvfølgelig interessant. Der er i hvert fald ingen lukkede døre, siger sportsdirektør Carsten V. Jensen til BT.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere