Zanka tilbage i FCK-truppen

Mathias 'Zanka' Jørgensen er igen med i FC Københavns trup, når de forsvarende mestre møder AGF 2. påskedag.

Mathias Zanka er tilbage. (Foto: Lars Poulsen)
Mathias Zanka er tilbage. (Foto: Lars Poulsen)

Når FC København 2. påskedag rejser til Aarhus for at spille superligaopgøret mod AGF, er Mathias 'Zanka' Jørgensen med i bussen og på holdkortet.

Den unge anfører har siddet udenfor, siden han blev knæskadet i en kamp mod Lyngby i september.

Men nu er han altså tilbage i kampform igen og kan gøre comeback efter et halvt års pause.

Skader til Claudemir og Thomas Delaney og karantæne til Dame N'Doye betyder desuden, at der er plads til et par nye navne i form af de to unge spillere Christoffer Remmer og Andreas Cornelius.

Hos AGF er Adam Eckersley blevet klar igen, mens skadede Artur Sorin og Jerry Lucena til gengæld mangler i forsvaret. Desuden er Osama Akharraz røget helt ud af truppen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere