Det bliver et noget skadesramt mandskab, som FCK-træner Carsten V. Jensen torsdag sender i ilden til nyklassikeren mod Brøndby.
Her må mestrene nemlig undvære en hel håndfuld af sine spillere, der alle døjer med forskellige skader.
Thomas Delaney, Martin Vingaard, Mathias 'Zanka' Jørgensen og Peter Larsson er allede på skadeslisten, og onsdag erkender Jensen, at han også må undvære den stærke duo Claudemir og Kris Stadsgaard.
- Kris Stadsgaard misser kampen mod Brøndby, og så må vi se på, hvordan det ser ud men hensyn til mandag. Claudemir går også glip af kampen mod Brøndby, og han har ikke store chancer for at blive klar til mandag, siger han til sporten.dk.
Han vil dog ikke dække et eventuelt pointtab ind under de mange afbud.
- Skader skal aldrig blive en undskyldning. Det er en del af gamet at håndtere skaderne, så jeg vil ikke komme med undskyldninger, siger Carsten V. Jensen før sit første 'New Firm' som FCK-træner.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.