FCK-spiller får 10 måneders karantæne

Christian Bolanos har fået 10 måneders karantæne i Costa Rica for at udeblive fra to landskampe

Bolanos går glip af en stribe VM-kvalkampe på grund af karantænen. (Foto: Lars Poulsen)
Bolanos går glip af en stribe VM-kvalkampe på grund af karantænen. (Foto: Lars Poulsen)

FC Københavns midtbanespiller Christian Bolanos kan koncentrere sig fuldt ud om sin danske klub de næste 10 måneder, for han kommer ikke til at spille landskampe for Costa Rica i den periode.

Det costaricanske fodboldforbund har idømt spilleren karantæne, fordi han udeblev fra to venskabskampe 11. og 15. november 2011. Det skriver forbundet på dets hjemmeside.

Disciplinærkomitéen under forbundet besluttede 15. februar på baggrund af flere høringer, at midtbanespilleren ikke havde en god grund til at udeblive fra de to venskabskampe.

Misser VM-kval
FC København mødte ærkerivalen Brøndby i Superligaen 20. november. Brøndby vandt 2-1.

Christian Bolanos har fem dage til at appellere afgørelsen til appeludvalget i det costaricanske fodboldforbund.

FCK-spillerens karantæne løber til 15. december 2012. Dermed går han glip af seks kvalifikationskampe til VM 2014 mod bl.a. Mexico og El Salvador.

0 kommentarer
Vis kommentarer