FCK-chok: Zanka skadet

Landsholdsforsvareren har pådraget sig en knæskade kort inde i kampen mod Lyngby

FC København fik sig en ubehagelig start på dagens Superligakamp på udebane mod Lyngby, da landsholdsforsvareren Mathias Zanka Jørgensen udgik med en knæskade allerede efter seks minutters spil.

I FCK-lejren frygter man ifølge TV2 Sport, at FCK-anføreren har pådraget sig en alvorlig knæskade i form af en korsbåndsskade, der kan holde ham ude af spil i mere end et halvt år.

Zanka faldt efter en hovedstødsduel uheldigt ned og vred om på anklen - men han fik samtidig et vrid i knæet.

Han blev liggende længe på banen, før han blev hjulpet ud, fik is på knæet og efterfølgende kun kunne bevæge sig med hjælp af et par krykker.

ekstrabladet.dk opdaterer live fra kampen her.