FCKs topscorer hedder Dame.
Men der bliver, uanset alle rygter, ikke tale om nogen former for 'kvinde-handel'.
I dagevis har der været forlydender om, at N'Doyes fremtid ville være i Saudiarabien. Men dem er der - åbenbart - nu sat en stopper for.
- Dame N'Doye er ikke til salg, fastslår Anders Hørsholt overfor tipsbladet.dk. Og han skulle jo vide det.
'Direktøren for det hele' understreger, at 'vi er i en situation, hvor vi kan modstå selv et stort økonomisk pres udefra'.
- Den sportslige vurdering af en spiller ligger hos Carsten V. Jensen (sportschef, red). Men når vi skal beslutte om en spiller skal købes eller sælges, er beslutningen i sidste ende min, siger Hørsholt.
Han erkender dog, at der kan være beslutninger, som er så økonomisk tunge, at han må bære dem op i bestyrelsen.
Dame N'Doye forlængede for nylig sin kontrakt med FCK, således at der er tre år tilbage.
Han tager - som resten af truppen - i morgen på træningslejr i Østrig.
Og det er altså ikke, hvis man skal tro direktøren, bare en mellemlanding på vej mod ørkensandet.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.