Der er blevet talt om alt mellem 50 og 80 millioner kroner i overgangssum, hvis FCK skal sælge topscorer Dame N'Doye til den saudiske klub Al Hilal.
Men selv en pris på 7 mio. euro, eller rundt regnet 50 millioner kroner, er helt ude i hampen, siger sportschefen i Al Hilal.
- 7 mio. euro? Hvad tænker du på? Vi er ikke engang tæt på 7 mio. kr. Der er alt for mange rygter, og der er nogle, der prøver at banke prisen i vejret. Jeg er bange for, at det kan ødelægge handelen. Vi kunne jo få topspillere fra Bundesligaen og Premier League for det beløb, siger Samir Al-Jaber til sporten.dk.
FCK-træner: Vi kan ikke sige nej
Den saudiske sportchef sammeligner med andre spillere, som er hentet til Saudi Arabien for mellem en og seks millioner euro.
- Se på Wilhelmsson. Han havde spillet i Nantes og Roma, han er svensk landsholdsspiller, og vi var slet ikke oppe i den størrelsesorden. Se på Radoi; en topspiller fra det rumænske landshold, der spillede i Steua Bukarest. Vi var slet ikke tæt på det beløb. Se på Young-Pyo Lee, som vi købte i Dortmund… Nej, 7 mio. er helt vanvittigt, siger Al-Jaber.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.