N'Doye-handlen: Deadline om en uge

FC Københavns topscorer er et varmt navn i Al Hilal, men der skal snart falde en afgørelse i sagen

Dame N'Doyes fremtid kan meget vel ligge på den saudiarabiske halvø. (Foto: Lars Poulsen)
Dame N'Doyes fremtid kan meget vel ligge på den saudiarabiske halvø. (Foto: Lars Poulsen)

Der er ingen tvivl om, at den saudiarabiske klub Al Hilal har et godt øje til Dame N'Doye.

Spørgsmålet er bare, om man kan nå at blive enige med FC København.

For araberne har ikke tænkt sig at bruge hele sommeren på den senegalesiske angriber.

- Vi er stadig interesserede i Dame N'Doye, men vi har også andre muligheder. Nu giver vi det en uge, hvor N'Doye har førsteprioritet, og jeg er sikker på, vi nok skal finde en løsning, siger sportsdirektør Samir Al-Jaber til Berlingske Tidende torsdag.

De beløb, der har været diskuteret i de danske medier den seneste uge - og som vil gøre N'Doye til historiens dyreste superligaspiller - er til gengæld helt hen i vejret, hvis man spørger Al-Jaber.

- Syv millioner euro? Hvad tænker du på? Vi er ikke engang tæt på. Der er alt for mange rygter, og der er nogle, der prøver at banke prisen i vejret. Jeg er bange for, at det kan ødelægge handlen.

- Vi kunne jo få topspillere fra Bundesligaen og Premier League for det beløb, siger Samir Al-Jaber.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere