FCK varmer op mod West Ham

Træningskamp i Parken i sommervarmen: Nu forhenværende Premier League-klub gæster de danske mestre

Claudemir og co. skal op mod West Ham 20. juli. (Foto: Lars Poulsen)
Claudemir og co. skal op mod West Ham 20. juli. (Foto: Lars Poulsen)

Som en del af optakten til Champions League-kvalifikationen tager FC Københavns danske mestre imod West Ham United i Parken 20. juli.

Det meddeler man tirsdag middag.

Kampen spilles fra klokken 20 - midt mellem de første to superligarunder, hvor FCK møder SønderjyskE ude og OB hjemme.

Klubberne har aftalt, at man stiller med førsteholdsspillere, hvorfor publikum kan se frem til et møde med de engelske landsholdsspillere Robert Green, Scott Parker og Carlton Cole - og FC Midtjyllands tidligere profil Winston Reid.

West Ham rykkede for nylig ud af Premier League.

FC København træder ind i Champions League-kvalifikationens 3. runde. Første kamp spilles 26.-27. juli, mens der er returkamp ugen efter. Der trækkes lod 15. juli.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere