På eftermiddagens pressemøde har de danske mestre præsenteret en midtbane-forstærkning i form af nordmanden Christian Grindheim. Løverne har skrevet en tre-årig kontrakt med Heerenveen-spilleren.
Grindheim skal ikke ses som en afløser for William Kvist, fortæller sportsdirektør Carsten V. Jensen.
- Jeg kan sagtens se William Kvist og Christian Grindheim spille sammen på midtbanen, siger FC Københavns sportsdirektør i følge Ritzau.
Se også:
Kvist får fire år i Stuttgart
Kvists skifte væk fra klubben er altså endnu ikke blevet meldt officielt ud, men det forventes, at skiftet bliver offentliggjort indenfor de nærmeste par dage.
FCKs nye norske yndling efter Solbakkens exit har spillet 43 landskampe for det norske landshold, og har lavet to mål. Den 27-årige midtbanespiller havde et å tilbage af sin kontrakt med Heerenveen, men valgte altså at fortsætte sin karriere hos de danske mestre.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.