VfB Stuttgart har fulgt William Kvist tæt
Skiftet fra FC København kommer efter nøje planlægning fra såvel William Kvist som VfB Stuttgart. Spilleragent Ivan Marko Benes fra Euro Connections har mærket en seriøs interesse fra sydtyskerne i over et år.
- Det er ønskespilleren for træner Bruno Labbadia og sportsdirektør Fredi Bobic. De har fulgt William Kvist i mere end et år og set ham mange gange live. Det betyder meget, at klubben er grundig og er overbeviste om at William Kvist kan løfte opgaven i VfB Stuttgart, siger Ivan Marko Benes.
For den 26-årige danske landsholdsspiller har karrieren stille og roligt udviklet sig fra fast mand i FCK’s trup til en bærende figur på midtbanen.
- William Kvist er et godt eksempel på en utrolig fornuftig karriereplanlægning. Dette klubskifte viser, at sund fornuft og seriøsitet kan betale sig. I sin egenskab som topprofessionel fodboldspiller, har han selv taget et stort ansvar for sin udvikling. Næste skridt i William Kvists karriere er nu at prøve sig af i én af de helt store ligaer, siger Ivan Marko Benes.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.