William Kvist får fire år i Stuttgart

Mens anføreren tager til tysk fodbold, præsenterer FC København afløseren i eftermiddag. Og han er norsk

William Kvist har spillet sin sidste kamp for FC København. (Foto: Lars Poulsen)
William Kvist har spillet sin sidste kamp for FC København. (Foto: Lars Poulsen)

Som ventet forlader William Kvist FC København.

Anføreren skifter ifølge Ekstra Bladets oplysninger de danske mestre ud med bundesligaklubben VfB Stuttgart, hvor han tiltræder på fireårig kontrakt.

Det ventes FCK at offentliggøre torsdag eller fredag. Ekstra Bladet kunne allerede 9. maj berette om den store, sydtyske interesse for den danske landsholdsspiller.

Der bliver afholdt pressemøde i Parken i eftermiddag. Det er nu ikke for at tage afsked med Kvist - men for at byde velkommen til afløseren på den centrale midtbane, norske Christian Grindheim.

Allerede lørdag kunne Ekstra Bladet fortælle, at FCK og hollandske Heerenveen var blevet enige om en overgangssum på cirka 5,6 millioner kroner. Og den 27-årige nordmand får dermed Kvists trøje med nummer 8 på ryggen.

Helt så billigt slipper Stuttgart ikke. Prisen på William Kvist menes at ligge på 30 millioner kroner...

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere