Vred FCK-boss: Stuttgart provokerer

Carsten V. Jensen føler sig provokeret over Stuttgarts William Kvist tilnærmelser

Carsten V. Jensen er irriteret over Stuttgart (Foto: Jens Dresling)
Carsten V. Jensen er irriteret over Stuttgart (Foto: Jens Dresling)

Stuttgart har åbent erkendt, at de er mere end interesserede i FCKs anfører William Kvist, hvor tyske medier citerede Stuttgarts sportsdirektør Fredi Bobic for følgende citat.

-Vi er så godt som enige med spilleren. Han vil til os, og vi vil have ham.

Læs også: Stuttgart: Vi snupper Kvist

Den udtalelse falder bestemt ikke i god jord hos Carsten V. Jensen, der ikke er imponeret over Stuttgarts ageren.

- Nu vil jeg ikke sige noget konkret om William Kvist, men lige omkring de udtalelser vil jeg gerne notere, at det generer mig voldsomt, at nogen melder sådan noget ud om vores spillere. Det er i øvrigt også imod regelsættet, hvis der er blevet forhandlet. Så jeg bliver lidt provokeret af sådan nogle udtalelser, og der skal altså tre til at danse den slags tango, siger Carsten V. Jensen til tipsbladet.dk.

Noget kunne derfor tyde på, at Stuttgarts tilnærmelser til William Kvist ikke munder ud i nogen forhandlinger med byens hold.


0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere