Den svenske hjemmeside fotbollsverige.se rapporterede tidligere i dag, at den brasilianske venstreback Ricardinho var på vej til et sommerskifte til FCK. Efter Roland Nilssons ankomst er et skifte blevet endnu mere sandsynligt, og det erkender man også hos Malmø.
Læs også:
FCK jagter igen brasiliansk back
De svenske mestre erkender, at de næppe kan konkurrere med løverne fra København.
- Det er bare at acceptere det. Det eneste, vi kan gøre, er at lokke ham med det, vi nu kan tilbyde, siger Malmø FFs sportschef ,Per Ågren, til expressen.se.
Ricardinhos kontrakt udløber til vinter, og så længe det ikke er endeligt afgjort, at brasilianeren forlader klubben, opgiver sportschefen ikke håbet om en forlængelse.
- Hans agent var her for et par uger siden, men har er nu rejst hjem til Brasilien. Vi har dog haft en del korrespondence siden, og forhåbentlig kommer han snart igen, forklarer Ågren.
Overfor expressen afviste Ricardinho ikke et skifte til FCK tilbage i april måned.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.