José Junior tilbage i Danmark

Den tidligere Superliga-angriber José Junior laver brasser-fodboldskole her i landet

Lær at spille som en brasser af den ægte vare
Lær at spille som en brasser af den ægte vare

´Hvis du har lyst til at forbedre din teknik, offensive kvaliteter og opleve en ny positiv indfaldsvinkel på fodbold, så meld dig til nu´. Sådan lyder ordene fra den tidligere FCK-, OB-, FCN- og Randers-angriber José Junior.

Junior vender nemlig tilbage til Danmark i form af en brasiliansk fodboldskole.

- Jeg har ikke glemt Danmark selvom jeg nu dribler rundt hjemme i Brasilien. Denne fodboldskole er en god måde at betale danskerne tilbage for alt det gode jeg har oplevet og opnået, mens jeg spillede der, siger José Junior,

Brasseren forlod dansk fodbold i fjor, og spiller nu i 1. divisionsklubben Esporte Clube Vitória i hjemlandet Brasilien. Men nu vender han tilbage sammen med sin brasillianske ven træneren Sergio De Souza

- Det er fantastisk at Sergio og hans medtrænere tager sig tiden til at lære de danske fodboldbørn, at træne, spille og tænke fodbold, som vi gør i Brasilien. Det vil lægge en ekstra dimension til deres spil, siger Junior.

De to brassere planlægger flere fodboldskoler i Danmark samt andre steder i verden.

- Vi fokuserer på musikalitet i driblinger og spillet, og dertil bruger vi bl.a. samba musik, siger Sergio

Fodboldskolerne i Danmark afvikles dels i Hillerød i Nordsjælland i uge 31 og i Viby Jylland i efterårsferien. Tilmeldingen til fodboldskolen på Sjælland er i fuld gang, mens alle detaljer vedrørende Viby falder på plads om kort tid. Fodboldskolen er kun for 10-15 årige fodboldtossede børn.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere