FCK: Grønkjær har sat ny standard

FCK-sportschef Carsten V. Jensen hylder Jesper Grønkjær for at 'sætte ny standard' for de udenlandsproffer, der vender hjem til dansk fodbold

Grønkjærs hjemvenden til dansk fodbold og FCK har sat nye standarder, mener FCK's sportschef Carsten V. Jensen. (Foto: Lars Poulsen)
Grønkjærs hjemvenden til dansk fodbold og FCK har sat nye standarder, mener FCK's sportschef Carsten V. Jensen. (Foto: Lars Poulsen)

Jesper Grønkjær stopper sin aktive karriere på søndag, når han og FC København hyldes på hjemmebane mod AaB.

Den 33-årige offensiv-spiller kom tilbage til dansk fodbold i sommeren 2006 og har sat nye standarder for det niveau, tidligere udenlands-proffer kan tilføre Superligaen, siger sportsdirektør Carsten V. Jensen.

- Han har i de seneste fem sæsoner været en væsentlig faktor i den fremgang, vi har opnået i perioden. I det hele taget har Jesper været en fremragende repræsentant for klubben. Jesper har på alle måder sat en ny standard for niveauet på ”udenlandsproffer”, der vender hjem, og vi kan kun glæde os over, at Jesper valgte F.C. København, da det var tid til at returnere til dansk fodbold.

Grønkjær: Det har været eventyrligt

- På trods af et par svære skadesperioder undervejs, har Jesper formået at kæmpe sig tilbage, og har på sine bedste dage leveret præstationer på højeste internationale niveau. Det er sådan, vi alle ønsker Jesper skal huskes, og derfor er hans beslutning rigtig.

- Jesper indleder snart et nyt kapitel i sit liv, og F.C. København ønsker Jesper og familien held og lykke med det, men heldigvis får vi god lejlighed til at tage en flot afsked med Jesper på søndag i PARKEN, siger sportsdirektør Carsten V. Jensen.

Følg med i debatten på Facebook HER

0 kommentarer
Vis kommentarer