FCK-ejer: Gider ikke dovne 'has-beens'

'Vi har ikke brug for gamle mænd, der sidder på deres flade', skriver storaktionær Erik Skjærbæk om tidligere bestyrelsesmedlem

Erik Skjærbæk har været i voldsom mail-udveksling med LD-direktør Carsten Koch (Foto: Mik Eskestad)
Erik Skjærbæk har været i voldsom mail-udveksling med LD-direktør Carsten Koch (Foto: Mik Eskestad)

'Jeg vil ikke sidde og fyre 40-60 mand i FCK og så have på forsiden af Tipsbladet eller Ekstra Bladet, at jeg fyrer folk på værkstedsgulvet og så sidder vi i bestyrelsen og belønner os selv.'

Sådan skriver Erik Skjærbæk til Carsten Koch i en mail, offentliggjort i B.T. i dag, den 21. september sidste år.

Til avisen siger storaktionæren, der sammen med Korsgaard ejer 37 procent af aktierne i Parken Sport og Entertaiment, selskabet bag FCK, at på det tidspunkt havde Jørgen Lindegaard meldt ud, at han forlod bestyrelsen.

Lindegaard var repræsentant for Lønmodtagernes Dyrtidsfond, hvor Carsten Koch er direktør, i bestyrelsen indtil i mandags, hvor han blev vraget. Skjærbæk siger, at derfor var der ikke tale om et kup.

LÆS OGSÅ: Sådan vil 'bonderøvene' tjene på FCK

LÆS OGSÅ: Storaktionær afviser kup i Parken

Den tidligere SAS- og ISS-direktør er helt tydeligt ikke Skjærbæks kop the.

'Jeg har ikke brug for 'has beens' som ikke vil arbejde, og som tror at Parken PSE er en fodboldforretning! Jeg beklager hvis min formulering og mit sprogvalg er stødende, det er ikke meningen, men jeg har brug for at udtrykke mig enkelt og klart', skriver Erik Skjærbæk til Koch.

Sporten.dk har lagt flere mails mellem sagens hovedpersoner ud. Du kan se mailudvekslingen her