Ståle indrømmede fejl

Jesper Grønkjær blev slidt ned allerede i 1. halvleg af defensive løb, hvilket kostede i offensiven, mener Solbakken

Ståle Solbakken erkender, at FCK tabte til et bedre hold. (Foto: Lars Poulsen)
Ståle Solbakken erkender, at FCK tabte til et bedre hold. (Foto: Lars Poulsen)

PARKEN (ekstrabladet.dk): Ståle Solbakken indrømmede efter 2-0-nederlaget til Chelsea, at han i bagklogskabens lys måske ikke skulle have haft Jesper Grønkjær på fløjen - men snarere i en mere offensiv rolle bag Dame N'Doye.

- Det var nok for optimistisk at have ham på fløjen i en rolle, hvor han skulle løbe så meget defensivt. Det blev kun værre af, at vi mistede bolden for meget, og Jesper skulle lbøe endnu mere. Det betød, at han mistede sin eksplosionskraft i offensiven, sagde Solbakken efter kampen.

Solbakken ville dog ikke decideret bebrejde sig selv, at han valgte at Santin på toppen og rykkede Grønkjær ned på kanten på bekostning af Martin Vingaard.

- Martin har været lidt skadet i optakten, og Cesar har scoret seks mål i seks kampe. Cesar arbejdede hårdt, men han ramte ikke dagen, sagde Solbakken, som i en enkelt situation i 2. halvleg havde håbet på noget mere fra Vingaard.

- Han får en skudmulighed, da målmanden er 10 meter ude af sit mål. Normalt chipper han den slags ind til træning. Det gjorde han ikke i dag, og så stod det 1-0 et par minutter senere.

- Men vi tabte bare til et bedre hold. De var to mål bedre end os, ingen tvivl, sagde Solbakken.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere