Ståle: OK med FCK'ere til Englands-kamp

- Det er en kamp i internationalt tempo. Jo flere FCK'ere med der jo bedre, lyder meldingen nu fra Ståle Solbakken, der siger at kampen mod England kan blive 'godt for Danmark og godt for FCK'

Ståle Solbakken ser gerne FCK-spillere med i landskampen mod England (Foto: Gregers Tycho)
Ståle Solbakken ser gerne FCK-spillere med i landskampen mod England (Foto: Gregers Tycho)

Når landsholden den 9. februar møder England i en træningskamp i det overdækkede Parken, så ser Ståle Solbakken gerne 'så mange som muligt' at FCK-spillerne i rødt og hvidt.

- Jeg er enig med Morten Olsen. Det er en kamp i internationalt tempo, så jeg tror vi skal være glade for det. Jo flere FC København-spillere i den kamp jo bedre, siger Ståle Solbakken til bold.dk.

FCK skal spille ottendelsfinaler i Champions League enten den 15.-16. februar eller ugen efter - ligeledes i Parken.

Det har fået Ståle til - overfor Aftonbladet - at understrege, at hans spillere ikke står til rådighed for hverken det danske, engelske eller andre landshold.

Men det handler åbenbart mere om egentlige træningslejre end f.eks. Englands-kampen.

- Kampen er Danmarks generalprøve for opgøret mod Norge, så selvfølgelig skal han vælge blandt de allerbedste spillere. Det er det bedste for Danmark, og det er det bedste for FC København, siger Solbakken til sitet.

De bedste bud på FCK-spillere på landsholdet kunne være Mathias 'Zanka' Jørgensen, Martin Vingaard og William Kvist.