Cesar Santin skrev sig ind i historiebøgerne, da han lørdag aften prikkede Claudemirs fremragende stikning forbi Esbjerg-keeper Lars Winde og scorede til 1-0 på Blue Water Arena.
Målet var nemlig scoring nummer 1000 for FC København i Superligaen. Et tal, som kun Brøndby og AaB har rundet før københavnerne. Det oplyser www.danskfodbold.com.
Det har taget FC København knap 18 år at runde det skarpe hjørne.
Første Superliga-scoring blev sat ind af Michael Johansen mod Frem 12. august 1992, hvor Frem blev besejret 3-0 i Valby Idrætspark.