FCK-fan smed pis på kontrollører

En 20-årig FCK-fan er i dag i retten for at have kastet tis efter to OB-kontrollører og truet den ene med at skære halsen over på ham

En FCK-fan fyldte ifølge anklagemyndigheden sit fadølskrus med tis og kastede det på to kontrollører. (Foto: Rune Johansen/Polfoto)
En FCK-fan fyldte ifølge anklagemyndigheden sit fadølskrus med tis og kastede det på to kontrollører. (Foto: Rune Johansen/Polfoto)

En FCK-fan skal i dag i retten, tiltalt for at have kastet et krus med tis efter to kontrollører efter OB's 3-2 sejr over FCK i maj.

Den 20-årige fan kastede ifølge tiltalen sit ølkrus med tis efter kontrollørerne på OB's hjemmebane, Fionia Park, og ramte både ansigtet og kroppen på kontrollørerne, skriver Fyens.dk

Da kontrollørerne overmandede og tilbageholdt manden, truede han med at slå den ene kontrollør ihjel. Ifølge fyens.dk sagde han flere gange, at kontrolløren skulle dø, og viste med hånden, at han ville skære halsen over på ham.

Efter politiet anholdt manden, lykkedes det ham at stikke af. Da han senere på dagen blev fanget, blev han sendt i detentionen.

Den 20-årige nægter alle forhold.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere