Krav til Don Ø: 6 millioner ned i løn

Hovedaktionær kræver stor lønnedgang til Flemming Østergaard, der har tjent ni millioner om året de seneste tre år

Flemming Østergaard har de seneste tre regnskabsår tjent ca. 27 mio. kroner. Det er slut med det nu. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Flemming Østergaard har de seneste tre regnskabsår tjent ca. 27 mio. kroner. Det er slut med det nu. (Foto: Jesper Stormly Hansen)

Man må håbe, Don Ø har gemt lidt på kistebunden, for fremover bliver hans løncheck væsentligt mindre.

Det har nemlig været kravet fra en af hovedaktionærerne, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), hvis de skulle være med til finansiere en aktieudvidelse på 500 millioner kroner i Parken Sport og Entertainment. Aktieudvidelsen skal redde Parken, der i år venter et underskud på en kvart milliard kroner.

Flemming Østergaard har de seneste tre regnskabsår tjent ca. 27 mio. kr. svarende til en årsløn på ni mio. kr. for sit arbejde i Parken. Beløbet dækker over bestyrelseshonorar, aktieoptioner og betalinger for særlige ydelser.

Men det er altså slut nu, fortæller LD’s direktør, Carsten Koch. Fremover må 66-årige Don Ø nemlig nøjes med sin løn som bestyrelsesformand, der ifølge Ekstra Bladets oplysninger ligger på et par millioner om året.

– For at vi skulle tegne vores andel (altså købe ca. 30 pct. af de ny aktier), har vi stillet en række betingelser. En af dem er, at han får en mere normaliseret rolle i bestyrelsen, og dertil hører også en normaliseret honorering.

– Og det krav har Flemming Østergaard tilgodeset, siger han.

Slut med bonusser
– Flemming Østergaard har jo angiveligt tjent et stort millionbeløb over tre år på såkaldte ekstraordinære opgaver. Har det været for meget ?


– Det har været lidt vanskeligt for os at få klarhed over, hvad den pågældende honorering har været for, så det har været væsentligt for os, at det nu er slut med det, siger Carsten Koch, der også har sat en stopper for bonusser og aktieoptioner.

– Hvor lang snor vil I give Flemming Østergaard?

– I den deal, vi har lavet med Parken i forbindelse med aktieudvidelsen, har vi noteret os, at Flemming Østergaard vil holde op, når fylder 70 år. Og det vil vi respektere. En aftale er en aftale, men vi kan selvfølgelig ikke forhindre, at nogen kommer med andre forslag.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer 27,06 procent af aktierne i Parkens Sport & Entertainment. De to andre hovedaktionærer er fynboen Erik Jensen Skjærbæk, der ejer 15,58 procent, og vindues-milliardæren Karl Peter Korsgaard Sørensen, som sidder på 15,6 procent.

1 af 2 Direktør for Lønmodtagernes Dyrtidsfond Carsten Koch har slået i bordet. foto: thomas borberg
2 af 2 Flemming Østergaard har de seneste tre regnskabsår tjent ca. 27 mio. kroner. Det er slut med det nu. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere