Ståle lukker diskussionen

FCK-træneren vil de næste 20 måneder ikke sige et ord mere om jobbet som landstræner i Norge

Ståle Solbakken har givet sin arbejdsgiver, FCK's bestyrelsesformand Flemming Østergaard, 20 måneder til at finde en afløser på trænerposten. (Foto: Lars Poulsen)
Ståle Solbakken har givet sin arbejdsgiver, FCK's bestyrelsesformand Flemming Østergaard, 20 måneder til at finde en afløser på trænerposten. (Foto: Lars Poulsen)

PARKEN (ekstrabladet.dk): Flere spørgsmål om Norge? Flere spørgsmål om Norge?

Der var nedtælling i Parken i dag. Den forsamlede presse havde mulighed for at spørge Ståle Solbakken om landstrænerjobbet i Norge, som han tiltræder om godt to år. Den chance kommer ikke igen de næste 20 måneder, hvor Solbakken er træner i FCK, bedyrede nordmanden.

- Jeg ved, at I vil spørge mig, hver gang FCK taber eller der går et mål ind. I vil spørge, om det er fordi, mine tanker er et andet sted, sagde Solbakken på dagens pressemøde.

Læs også:
Professor: Ståle holder ikke
De er i spil som FCK-træner
FCK-fans: Skrid, Ståle!

- Svaret er nej. Mine tanker er lige her.

- Jeg ved, der vil blive larm i perioder, men sådan er det ofte i FCK, så det øger ikke presset. Jeg er meget glad for mit job i FCK, jeg er mere motiveret end nogensinde, og jeg regner med at opnå store resutater i min resterende tid i klubben, sagde Solbakken.

På spørgsmålet om, hvad der ville ske, hvis spørgsmålene om det norske landstrænerjob alligevel kommer, svarede Solbakken:

- Så siger jeg ingen kommentarer. Ingen kommentarer.

Ståle Solbakken oplyste iøvrigt, at han vil bruge det halve år mellem stoppet i FCK og starten i Norge (1. januar 2012) til at lade sig inspirere på de europæiske fodboldstadioner. Måske vil han til den tid også svare på spørgsmål om Norge.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere