Don Ø: Gennemtænkt Ståle-plan

Intet problem, at træneren allerede nu melder ud, at han stopper om halvandet år, fastslår FCK-formanden

- Vi har 20 måneder til at finde den rette træner, siger bestyrelsesformand Flemming Østergaard. (Foto: Claus Bonnerup)
- Vi har 20 måneder til at finde den rette træner, siger bestyrelsesformand Flemming Østergaard. (Foto: Claus Bonnerup)

Når nu han ikke kunne får det, som han helst ville - at Ståle Solkbakken forlængede sin FCK-kontrakt med yderligere nogle år - så priser bestyrelsesformand Flemming Østergaard sig lykkelig over, at den norske træner trods alt fuldfører den kontrakt, der udløber i sommeren 2011.

- Det er en gennemtænkt løsning. Vi ville gerne have beholdt Ståle, men fem år som træner i en klub er også lang tid. Jeg synes, alt er gået op i en højere enhed.

- Vi er glade for at have Ståle et par år endnu, og så har vi 20 måneder til at finde den rette træner, der skal overtage efter ham, siger Flemming Østergaard.

Alle spekulationer om, hvorvidt klubben sætter sig selv under unødigt pres ved i så lang tid at have en træner, man ved snart er fortid i FCK, afviser Flemming Østergaard på forhånd.

- Vi har gennemtænkt den situation alle sammen. Den psyke og stolthed, Ståle har omkring sit job, kombineret med det kendskab, vi har til hinanden, gør det, at det overhovedet ikke bliver et problem.

- Hans stolthed siger, at den skal have endnu en skalle, fastslår FCK-bossen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere