FCK-anfører overrasket

Hjalte Nørregaard havde intet hørt om FCK-træner Ståle Solbakkens beslutning om at stoppe

Hjalte Nørregaard blev hentet tilbage til FCK fra Heerenveen og hollandsk fodbold af Ståle Solbakken. (Foto: Lars Poulsen)
Hjalte Nørregaard blev hentet tilbage til FCK fra Heerenveen og hollandsk fodbold af Ståle Solbakken. (Foto: Lars Poulsen)

- Jeg blev selv lidt overrasket, siger Hjalte Nørregaard til ekstrabladet.dk.

FCK-anføreren var ikke blevet informeret om Ståle Solbakkens beslutning om at stoppe i FCK med kontraktudløbet i sommeren 2011 for at blive norsk landstræner.

- Der har været snak om det et par gange tidligere, så på en måde kommer det selvfølgelig ikke bag på mig. Det kan godt være, han har følt, at det var tide, eller at det her var så stor en mulighed, at han ikke kunne sige nej. Det er jo stort at være landstræner, siger Hjalte Nørregaard.

- Men skal han så have lidt røg til træning i morgen, fordi det er norsk landstræner, han skal være??

- Ha ha. Måske. Sådan er det jo at være naboer og rivaler. Det kan jo ikke gå Norge meget værre, end det gør i øjeblikket, siger FCK-anføreren med et grin.

Han kan ikke forholde sig til det underlige i at have en træner, man ved, vil stoppe i klubben - som Horsens for eksempel havde det med Kent Nielsen i et halvt år, inden dennes skifte til Brøndby.

- Det ved jeg ikke rigtig. Halvandet år er lang tid, og der kan ske meget på den tid, siger han til ekstrabladet.dk.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere