Grønkjær: Spillet flyder ikke

Jesper Grønkjær erkender efter 0-0-kampen mod Esbjerg, at mestrenes spil ikke kører optimalt for tiden.

- Vi kan godt være tilfredse med at komme fra Esbjerg med et point i bagagen, siger FCK's Jesper Grønkjær. (Foto: Anders Brohus)
- Vi kan godt være tilfredse med at komme fra Esbjerg med et point i bagagen, siger FCK's Jesper Grønkjær. (Foto: Anders Brohus)

0-0 ude mod Esbjerg var ingen katastrofe for FC København, men heller ikke nok til en total genrejsning efter pokalnederlaget til Sønderjyske. I hvert fald, hvis man spørger Jesper Grønkjær.

- Vi kan godt være tilfredse med at komme fra Esbjerg med et point i bagagen, men hvis vi ser på spillet, så mangler der lidt, siger Grønkjær.

- De helt åbne chancer mangler. Spillet flyder ikke optimalt lige nu. På den anden side må vi ikke lade os gå på af modgangen. Vi skal videre. Det er derfor vigtigt, at vi heller ikke kigger på, hvad pressen skriver. Vi skal holde fokus på at komme tilbage på sporet, siger Jesper Grønkjær, der erkender, at nederlaget til Sønderjyske har sat en ellers positiv udvikling i FCK's resultater i stå.

- Lige nu er vi et skridt bagud i forhold til, hvor vi stod for et par uger siden. Men helt koldt og kynisk er det vores opgave at se sådan på det, at det var en anden turnering. Nu er vi ude af pokalturneringen, så må vi gå efter avancement i Europa League og en topplacering i SAS Ligaen, når vi går på vinterferie, siger Jesper Grønkjær.

Næste kamp for FC København er på torsdag, når PSV gæster Parken.

- Det er en kamp, som vi skal vinde for at bevare en god mulighed for at gå videre i Europa League, understreger Jesper Grønkjær.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere