Lars J: Fed minifinale mod FCN

FCK-backen glæder sig til kampen mod FC Nordsjælland på onsdag

Lars Jacobsen vinder en duel med Anders Due. (Foto: Jens Dresling)
Lars Jacobsen vinder en duel med Anders Due. (Foto: Jens Dresling)

Der er seks points forskel på FCK og FCN, før de to hold på onsdag tørner sammen i Farum.

Og både træner Carsten V. Jensen og landsholdsspiller Lars Jacobsen kalder da også opgøret for 'en lille matchbold'.

- Det er en minifinale. En lille matchbold, vi skal forsøge at udnytte, siger højrebacken, som dog er bevidst om, at det er FC Nordsjælland, der skal vinde kampen.

Se også: Bolaños tryllede i FCK-opvisning

- Det er dejligt at komme derop med 6 points forspring. Hvis vi får et uheldigt resultat, er der stadig tre points forskel. Det er dejligt at have sådan en buffer. Men hvis vi kun har tre point med fire kampe tilbage, så bliver det nervepirrende, siger Lars Jacobsen.

- De er pisket til at vinde - og stort set vinde resten, hvis de vil slå os. Men de kan spille frit og har gjort det fantastisk. De har skovlet mange point sammen og sidder tungt på andenpladsen, siger Jacobsen, der kalder minifinalen for 'en fed kamp'.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere