FCK-teenagere presser sig på

Både 19-årige Youssef Toutouh og 17-årige Kenneth Zohore står på spring til en chance på førsteholdet i FC København

Youssef Toutouh var lidt af en sensation på Hvidovres 1. divisionshold i sidste sæson. I FCK-dragten har han haft fire indhop i starten af sæsonen. (Foto: Thomas Sjørup)
Youssef Toutouh var lidt af en sensation på Hvidovres 1. divisionshold i sidste sæson. I FCK-dragten har han haft fire indhop i starten af sæsonen. (Foto: Thomas Sjørup)

Hvis Cesar Santin og Dame N'Doye skulle blive skadet eller solgt, så står der udover Morten Nordstrand også et par store talenter klar til at gribe chancen i FC København.

17-årige Kenneth Zohore fik sidste år fik spilletid mod selveste Barcelona og er ved at være oppe i omdrejninger igen efter skadesproblemer, og 19-årige Youssef Toutouh har nu trænet med truppen siden sommerferien og er inde i en god udvikling.

Torsdag viste Toutouh på træningsbanen, hvorfor FCK hentede ham Hvidovre, da han i spil til to mål afdriblede fire mand med proptrækkerdriblinger og fodfinter og sluttede af med at udplacere Johan Wiland.

- Han er et stort talent, men han skal stadig lære nogle ting, siger FCK-træner Roland Nilsson.

- Han skal lære sin rolle i spillet, hvordan han skal arbejde og løbe. Han er inde i en god udvikling, men han er stadig ung, så det går stadig lidt op og ned, siger Nilsson, der i Toutouh har en meget alsidig spiller.

- Vi har prøvet ham på den centrale midtbane, på kanten, i angrebet. Han kan spille alle pladser frem af banen, der ikke vil afvise, at FCK-fansene får ham at se allerede i efteråret:

- Det er svært at sige, hvornår han er klar. Men han er på vej, lover FCK-træneren.