FCK-chok: Grønkjær stopper karrieren

FCK's største profil de seneste sæsoner stopper karrieren. Jesper Grønkjær forlænger ikke sin kontrakten og er færdig efter hjemmekampen på søndag

Jesper Grønkjær har især i Champions League fejret store triumfer med FC København. (Foto: Lars Poulsen)
Jesper Grønkjær har især i Champions League fejret store triumfer med FC København. (Foto: Lars Poulsen)

Han har været FC Københavns største profil de seneste sæsoner - men nu er det slut. Jesper Grønkjær indstiller karrieren.

33-årige Grønkjær, der i sommeren 2006 vendte hjem til Danmark og FC København, spiller sin sidste kamp på hjemmebane på søndag og efterfølgende får overrakt guldmedaljer. Grønkjær slutter altså med at fejre sit fjerde mesterskab med FCK på fem sæsoner - kun i 2008 forpurrede hans gamle klub AaB festen.

- Efter grundige overvejelser er jeg nået frem til beslutningen om at indstille min fodboldkarriere på topplan efter søndagens Superligakamp mod AaB. Jeg stopper med lysten og glæden intakt, som har været min drivkraft gennem alle årene - dette har været vigtigt for mig.

Dermed kan Grønkjær, der startede karrieren i AaB, slutte karrieren med at sende sin tidligere klub ud af Superligaen.

- Jeg er og har været umådelig glad for min tid i F.C. København, og jeg er stolt over at have fået muligheden for at vende hjem til en klub, som inderligt ønskede at indtræde på den internationale scene, og som gjorde det. Rejsen med F.C. København har været eventyrlig, og jeg har fået oplevelser, der er printet ind i min hukommelse, siger Jesper Grønkjær til FCK's hjemmeside.

Han har især været en vigtig spiller i FCK's indtog i Champions League.

FCK: Grønkjær har sat ny standard
Her er Grønkjærs flotte karriere

Den stærke fløjspiller stoppede sidste sommer sin landsholdskarriere efter VM i Sydafrika.

Grønkjær fandt sidste år sammen med sin ekskæreste Gitte, og de to, der også har en syvårig datter sammen, er blev for få uger siden forældre til en lille pige igen.

- Jeg har altid været glad for at spille fodbold, og jeg har glæden intakt. Jeg synes, det er rigtigt sjovt, og jeg spiller på et hold, hvor vi forsøger at spille godt fodbold. Vi vinder de fleste af kampene, motivationen er der, sagde Jesper Grønkjær til for et par uger siden, før han kom med en antydning om, at de familiære forhold spiller ind i valget om karrierestop.

- Men dermed ikke sagt, at det er ensbetydende med, at min fremtid ligger der. Jeg har også andre ting, som jeg må tage med i pakken, og det er jo lidt det, som det handler om, sagde Grønkjær.

Jesper Grønkjær skiftede til FC København og fik straks succes efter knap så vellykkede ophold i Birmingham, Atletico Madrid og Stuttgart.

Karrieren begyndte i AaB og gik over Ajax, Chelsea, Birmingham, Atletico Madrid, Stuttgart og FC København.

0 kommentarer
Vis kommentarer