Ståle: Håber AaB redder sig

- men vi hjælper dem altså ikke, siger FCK-træneren før søndagens nordjyske gyser i Parken

- Vi går på banen for at vinde, men jeg håber ikke det betyder AaB rykker ned, siger Ståle Solbakken (Foto: Lars Poulsen)
- Vi går på banen for at vinde, men jeg håber ikke det betyder AaB rykker ned, siger Ståle Solbakken (Foto: Lars Poulsen)

Han erkender det blankt: Havde AaB ikke havde hentet ham til Danmark i slutningen af 1990’erne efter et meget mislykket ophold i Wimbledon, havde Ståle Solbakken næppe stået i spidsen for FC København i dag.

Det var i det nordjyske, Solbakkens danske eventyr begyndte, før han kom til København, hvor et hjertestop på træningsbanen afsluttede nordmandens aktive karriere. Følelser for AaB har han masser af og derfor er det lidt paradoksalt, at det netop er Solbakkens FCK-tropper, der kan sparke nordjyderne mod en intet mindre en katastrofal nedrykning fra Superligaen søndag eftermiddag.

- Selvfølgelig håber jeg, AaB redder sig i Superligaen – men vi hjælper dem altså ikke. I FCK går vi altid på banen for at vinde, og det gør vi selvfølgelig også mod AaB.

- Jeg er helt sikker på, at hverken Lynge (Jacobsen, sportsdirektør i AaB, red.) eller Kent Nielsen regner med, de får noget forærende af os, så de må selv stå for redningen eller håbe på, at de andre nedrykningskandidater snubler, siger Ståle Solbakken til Ekstrabladet.dk.

0 kommentarer
Vis kommentarer