Sagde nej til FCK

Hannover-angriber fik i sommer tilbud fra de danske mestre, men sagde ifølge Bild nej tak

Mike Hanke afviste FCK, oplyser Bild (Foto. Getty Images)
Mike Hanke afviste FCK, oplyser Bild (Foto. Getty Images)

I sommer havde han tilbud fra både Rapid Wien og FC København.

Men Hannover-angriber Mike Hanke sagde nej tak.

Det oplyser Bild, ifølge Onside.dk, og mens østrigerne stadig skulle være interesserede, så har flere meldt sig på banen. Det gælder bl.a. St. Pauli og klubber i Schweiz, Grækenland og Tyrkiet.

Men det er kun kommet til et enkelt konkret tilbud i forhold til vinterens transfervindue.

- Bielefeld har spurgt mig, men det er ikke en klub for mig, siger Hanke til avisen.

Hanke har spillet 17 landskampe for Tyskland og var med i VM-truppen, der spillede på hjemmebane i 2006.

Bielefeld er 'røven af 2. division', målt ud fra stillingen.