Christiansens skæbne afgøres lørdag

FC Københavns målmand Jesper Christiansen er tvivlsom til søndagens Superliga-opgør mod AaB. Keeperen skal gennem afgørende test lørdag

Først lørdag afgøres det om Jesper Christiansen vogter målet mod AaB. (Foto: Lars Poulsen)
Først lørdag afgøres det om Jesper Christiansen vogter målet mod AaB. (Foto: Lars Poulsen)

FCK-træner Ståle Solbakken ved stadig ikke, om det bliver Jesper Christiansen eller australske Nathan Coe, der kommer til at vogte målet, når FC København søndag møder formstærke AaB i Aalborg. Jesper Christiansen har døjet med lyskeproblemer, og først lørdag står det klart, om han bliver klar til at stå i målet.

- Vi ved ikke, om han bliver klar, vi skal teste ham i morgen, siger Ståle Solbakken.

Jesper Christiansen selv ser optimistisk på sine muligheder.

- Det ser godt ud, jeg har stort set kunnet træne fuld målmandstræning de sidste tre-fire dage. Det har selvfølgelig lidt været et problem for mig at sparke, men det har jeg så også holdt mig en smule fra. Men jeg har prøvet lidt i dag, det gik godt, så jeg tror helt sikkert, at jeg står på søndag, siger FCK-målmanden.

Jesper Christiansen blev skadet mod FC Midtjylland den 16. november og måtte stå over, da FCK senest mødte AGF.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere