Don Ø: Ubeskrivelig skuffelse

Bestyrelsesformand Flemming Østergaard var, som alle andre omkring FCK-holdet, en dybt skuffet mand efter 4-0-nederlaget i Skotland

Flemming Østergaard havde svært ved at kapere den skotske skuffelse. (Foto: Jens Panduro)
Flemming Østergaard havde svært ved at kapere den skotske skuffelse. (Foto: Jens Panduro)

- Jeg kan næsten ikke beskrive mine følelser. Det er så stor en skuffelse, at jeg ikke kan beskrive det. Det er ikke godt for FC København, det er ikke godt for dansk fodbold. Det er skidt, sagde Flemming Østergaard til TV3+ efter kampen.

- Det er måden, vi taber på. Kort og godt pinligt. Jeg ved ikke, om det er fordi, vi har ligget stille i noget tid, men der er ikke nogen undskyldninger. Det er pinligt.

- Vi må diskutere, om vores trup er bred nok. Mange spillere har spillet mange kampe. Nordstrand har eksempelvis spillet flere kampe i efteråret, end han gjorde på en hel sæson i FC Nordsjælland.

- Men vi har tabt en fodboldkamp, ikke en verdenskrig. Vi må op at stå igen, sagde Østergaard.

0 kommentarer
Vis kommentarer