Jacobsen: En dag jeg aldrig vil glemme

FCK spillede 1-1 mod Sønderjyske, men resultatet er ifølge anfører Lars Jacobsen allerede glemt. Det er jublen fra publikum, da han løftede pokalen, til gengæld ikke

Foto: Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Da anfører Lars Jacobsen som en af de allersidste spillere forlod Parken for at fejre mesterskabet i omklædningsrummet, tog han sig god tid til at skrive autografer, mens dagens guldoplevelse bundfældede sig.

- Det er en stor ære at løfte pokalen - især i sådan en kulisse som den i dag. Det er en dag, jeg aldrig vil glemme, sagde han, mens han skrev de sidste autografer.

Se også: FCK fejrede guld med feriebold

At FCK kun spillede uafgjort mod Sønderjyske foran 33.215 tilskuere i sæsonens sidste kamp, gjorde ikke glæden mindre.

- Det er allerede glemt. Nu skal vi bare have lov til at nyde det, sagde han, mens direktør Anders Hørsholt gjorde klar til at lykønske anføreren.

0 kommentarer
Vis kommentarer