Ståle: FCK-guld kræver et mirakel

De danske mestre er ni point efter FC Midtjylland - Ståle Solbakken afviser guldsnak

Ståle Solbakken afviser enhver snak om et dansk mesterskab. (Foto: Claus Bonnerup)
Ståle Solbakken afviser enhver snak om et dansk mesterskab. (Foto: Claus Bonnerup)

De kunne have formindsket afstanden til syv point, men FC København forpassede muligheden for at lægge yderligere pres på FC Midtjylland, da det i en meget jævn forestilling blot blev til et enkelt point oven på 1-1 i Esbjerg.

Med 18 kampe tilbage at spille skal FCK’erne med andre ord hente et halvt point i snit pr. kamp på Herning-mandskabet, hvis de københavnske løver vil hente de midtjyske ulve. Det er sådan nogenlunde mission impossible, vurderer Ståle Solbakken efter mestrenes pointtab i det vestjyske.

- Der skal ske et lille mirakel, hvis vi skal vinde mesterskabet. Sådan er det.

- Samtidig med, at vi skal op at hente de dér omkring to point i snit pr. kamp, skal FC Midtjylland kollapse totalt, og det spilder jeg ikke tid på at tro på, fastslår FCK-træneren, der er noteret for godkendte 19 point i sine ti kampe som hjemvendt FCK-træner, men som alligevel kan se sit hold være langt efter FCM på grund af den rædderlige sæsonstart under Ariël Jacobs, hvor FCK blot hentede to point i de første fem kampe.

[

15. spillerunde i Superligaen:

Viborg-FC Midtjylland 2-3 (0-1)
0-1 Marco Larsen (30. minut). 1-1 Aleksandar Stankov (61. minut). 1-2 Jeppe Curth (65. minut). 1-3 Jeppe Curth (86. minut). 2-3 Kevin Mensah (88. minut)
Udvisning: Petter Andersson, FC Midtjylland (79.)
Tilskuere: 7.563

FC Nordsjælland-SønderjyskE 3-0 (2-0)
1-0 Kim Aabech (28. minut/str.). 2-0 Joshua John (41. minut). 3-0 Joshua John (90. minut)
Tilskuere: 3.217

OB-FC Vestsjælland 1-3 (0-2)
0-1 Lasse Nielsen (14. minut). 0-2 Joel Tshibamba (30. minut). 0-3 Jean-Claude Bozga (48. minut). 1-3 Mostafa Abdellaoue (68. minut).
Tilskuere: 7.813.

Esbjerg-FC København 1-1 (1-0)
1-0 Olof Mellberg (17. minut/selvmål). 1-1 Rurik Gislason (69. minut).
Tilskuere: 7.663.

Brøndby-AGF 3-0 (0-0)
1-0 Riza Durmisi (56. minut). 2-0 Lebogang Phiri (72. minut). 3-0 Kenneth Zohore (74. minut)
Tilskuere: 12.790.

Randers FC-AaB 1-4 (0-2)
0-1 Kasper Kusk (7. minut/str.). 0-2 Kasper Kusk (19. minut). 0-3 Kasper Kusk (47. minut). 1-3 Martin Svensson (72. minut). 1-4 Nikolaj Thomsen (89. minut)
Udvisning: Elmar Bjarnason, Randers FC (87.)
Tilskuere: 5.624.

Topscorerlisten:

Thomas Dalgaard, Viborg 10

Morten Duncan Rasmussen, FC Midtjylland 8
Ronnie Schwartz, Randers FC 8

Kasper Kusk, AaB (3) 7

Emil Larsen, OB 6
Simon Makienok, Brøndby 6
Sylvester Igboun, FC Midtjylland 6

Casper Sloth, AGF 5
Dennis Sørensen, FC Vestsjælland 5
Igor Vetokele, FC København 5
Jakob Ankersen, Esbjerg 5
Kevin Mensah, Viborg 5
Mick van Buren, Esbjerg 5
Nicolai Jørgensen, FC København 5

]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere